Dungeon 64

Bordrollespil for alle

Om os

Dungeon 64 er en frivillig forening med base i Kulturhuset Prismen på Amager i København. Vi er rigtigt glade for fantasy og især bordrollespillet Dungeons & Dragons (D&D), som vi synes fungerer allerbedst, når det kombineres med malede figurer og flotte landskaber. Det er desuden et spil, der er blevet enormt populært de seneste år – i Danmark er det bl.a. blevet stort gennem Stemmernes Tårn, og i udlandet bl.a. gennem Critical Role

D&D er vildt fedt, fordi det skaber fællesskab, det fordrer opfindsomhed, og alt kan ske. Spillet styres af en Game Master, og spillerne deltager som eventyrere. På trods af et hav af regler, er det deltagernes beslutninger – og deres held med terningerne – der afgør, hvordan spillet udspiller sig. 

Som forening har vi i længere tid “undervist” fast i D&D på fire specialskoler, og vi har afholdt en række arrangementer i Prismen, hvor alle har været velkomne – børn som voksne. Vi begynder nu at holde faste arrangementer hver anden mandag i Prismen, og vi håber du er interesseret! Disse arrangementer vil oftest have fokus på introducere udefrakommende til D&D, men alle er velkomne til at komme og male figurer, bygge terræn eller bare kigge på. Vi printer desuden selv figurer og landskab billigt med vores 3D-printere, så hvis du kommer forbi og maler noget, så må du også gerne tage det med hjem. 

Afhængig af folks ønsker vil vi også rigtigt gerne spille andre spil. Det kunne fx være Warhammer, Magic: The Gathering eller Hero Quest

Vi kommer både til at afholde arrangementer særligt egnet til børn, og særligt til udlændinge, da vi mener, det er en rigtigt god og sjov måde at træne sin fantasi samt at bygge et netværk på. 

Hvis dit barn bruger liiidt for mange timer foran skærmen, så er D&D et rigtigt godt alternativ. Fantasien bliver udfordret, man bliver enormt opslugt, og med hjælp fra figurerne, landskabet, baggrundsmusikken og en engagerende game master, så minder det faktisk rigtigt meget om strategiske videospil.

Pris

50kr/måneden

For beløbet får du adgang til brug af klubbens lokaler, terræn, samt materialer og værktøj.

Bookingen sker igennem vores delte kalender.

Du kan få egen-adgang vha. vores nøgleboks efter aftale med formanden. 


Derudover afholder vi hver anden mandag i ulige uger, Goblinens Garage, hvor vi hygger os med at male og kreerer. 

Tilmedling

Kontakt

Dungeond64@gmail.com

Du finder os i Prismen på Holmbladsgade 71. Brug indgangen på bagsiden ved Prags Boulevard og gå ind i den store sal. Her går du op på repoen ad trappen på højre hånd.